mandag den 13. januar 2014

Bogen giver masser af ideer til loppefund og til indretning af dit uderum, og hvordan du skaber en hyggelig og personlig stemning, der ikke bliver for højtidelig. I bogen er der flittigt strøet en række opskrifter til små delikate og nemme måltider. Det hele er lidt back to basics – det handler om personlighed, selvbyg og genbrug fremfor friværdi. Om de nære værdier og om at nyde livet og naturen og hinanden. Det er mor og datter, Birgitte og Rikke, der indtil fornyligt stod bag butikken Honning og Flora (nu Villa Viola Living), der ligger i Den gl. Gartnerbolig på Egholm Slot ved Kr. Hyllinge. Stedet skulle absolut være et besøg værd med et væld af inspirerende opstillinger og udstillinger. Bogen, som er Honning og Flora’s tredje, koster 350 kr. og kan bestilles på Honningogflora@c.dk. Du kan også finde en webshop og en forhandlerliste for bogen på HonningogFlora.dk. Se mere på denne fine blog. http://voksenlivsstil.dk/2013/12/ny-bog-fra-honning-og-flora-inspiration-til-det-gode-liv/.

gå ind og kig på denne blog... http://voksenlivsstil.dk/2013/12/ny-bog-fra-honning-og-flora-inspiration-til-det-gode-liv/.

søndag den 5. januar 2014



Honning og Flora har solgt butikken fra, til to dejlige kunder gennem mange år.
Den hedder nu Villa Viola Living.
Rikke vil stadigvæk være Honning og Flora, udgive bøger, lave artikler og indrette hjem mm.
Vi har altid haft den livsfilosofi at drømme og ideer skal leves ud...Og i mit tilfælde er der ikke timer nok i døgnet til alle de ideer jeg har. Jeg kan desværre ikke skrive så meget endnu, men der er nye Honning og Flora ting på vej. Der kommer ny hjemmeside i starten af foråret og jeg vil løbende fortælle her på bloggen om, hvad jeg går og sysler med...
Birgitte-mor hun skal på pension, men kommer og er lidt med i de nye projekter. Kan ikke undvære hende....
Glæder mig til at fortælle om de nye tiltag.
Rigtigt godt nytår og alt det bedste til jer.
Knus Rikke