onsdag den 29. marts 2017

  1. Familie, fællesskab og eventyr på Ryegaard gods
    ”Livet på landet”
    weekenden den 29-30 april.
    -Husk at sætte kryds i kalenderen.
    Hele den smukke park ved Ryegaard er omdannet til en stort markedsplads, som i udlandet. Du kan finde planter til dine krukker, din nye yndlings ost, din bedre halvdel kan kigge på biler eller dine børn eller børnebørn kan se dyrebørn mm. og der er masser af muligheder for at finde spisesteder i parken. Alt sammen er stemningsfyldt og uhøjtideligt -a...lle er velkommen.
    Du kan se mere på www.Ryegaard.dk
    Honning og Flora har en stand på Ryegaard i år, vi pynter op i kørestalden, med alle vores gamle ting og har udvalgte nye ting med også.
    Kom forbi og hyg jer med os alle sammen, vi ses til nogle hyggelige dage.
    Vi er medarrangører af messen, så hvis du selv har lyst til en stand, så kontakt mig Honningogflora@c.dk
    Knus
    Rikke og Fru Larsen

onsdag den 14. september 2016


Til Oktober udkommer Honning og Floras Julebog "Julehjem med loppefund" og hvis du har butik kan du komme til at forhandle den, send mail på Honningogflora@c.dk og hør mere.
Ellers kan den købes online på www.HonningogFlora.dk her kan du se forhandlerlisten over de dejlige butikker der  forhandler vores bøger. Den kan også bestilles i enhver boghandler eller på Saxo.
Knus
Rikke

onsdag den 9. december 2015


For 3 år siden i julen lejede vi en skøn ødegård i Sverige, og vi måtte først tænde op i brændeovnen og i brændekomfuret før vanterne kunne komme af, der havde ikke været nogen i huset længe og det lige skulle varmes igennem.
Ungerne fik en varm nissehue på og de blev sat i gang med at tråde æbler til juletræet og vi voksne skulle rede senge og sørge for mad. Alt sammen var vi fælles om og vi stod op sammen om morgenen og hyggede os, jule roen var der, det er en af de bedste jule jeg har haft, der har været mange, men denne her hvor jeg også er mor er virkelig en af dem jeg husker bedst og den vil altid være et godt minde.
Nu er det snart jul og jeg glæder mig, i år er vi hjemme i vores eget hus, men jeg går og har små hemmeligheder i ærmet, for det skal være en aften man ikke glemmer.
Rigtig glædelig jul til jer alle.
Stort knus
Rikke




onsdag den 4. februar 2015

Se mere på www.honningogflora.dk

 
 
Har været så heldig at finde en masse spækbrædder, de er smukke sammen men også hver for sig. Sælger dem tit til fotografer til mad foto... se mere på vores hjemmeside www.honningogflora.dk
 
 
Vi sælger også dette smukke store flueskab. Det måler 58 D   125 H   122 B
 
Alt det bedste
Rikke 

tirsdag den 27. januar 2015


Vi ønsker jer alle sammen et dejligt år, vi har selv et år foran os med plads til alle vores ideer…

Derfor har vi fundet en ny base, der er centralt beliggende og som samtidig giver plads til at udvikle Honning og flora, der er vores store passion, liv og drøm, men det er også vores virksomhed, hvor alt skal kunne udleves.
Vi har det sidste års tid, samlet materiale til en ny bog og er nu gået i gang med at skrive på den, vores mål er at den udkommer til foråret, det er en indretnings bog med masser af loppeting og med ideer og tips. Fotograf Tia og jeg er i fuld gang med at lave foto reportager til bladene i ind og udland. Og så glæder vi os til alle vores loppeture til udlandet, hvor vores indre tingfinder får frit spil. Det, der kommer hjem fra turene skal indrettes. Vi er også blevet spurgt, om vi vil lave mere tv og mon ikke vi også afholder nogle krea, blomster og ide workshops i løbet af året, til glæde for alle jer og os. Det er sådan nogle hyggelige timer.
Nu må vi se hvor 2015 fører os hen og på hvilke eventyr.
Det vigtigste for os er at skabe noget, der giver mening og værdi, og som også har værdi for andre.
 
 

onsdag den 30. juli 2014

Honning og Flora er igang med at starte et kreativt kontorfælleskab. Stedet ligger på landet, nærmere betegnet i første række til Roskilde fjord i en lille by der hedder Gershøj.
Vi søger ligesindede kreative folk.
Hvis du selv er kreativ og sidder alene der hjemme med dine ideer. Så er det vi kan tilbyde...
Stort fællesrum, kontore, kreativt samarbejde, netværksdeling og konstruktiv respons...
Kontakt os på honningogflora@c.dk og hør mere.
Honning og Flora arbejder Idag med idéudviklingen, boligindretning, boligartikler, skriver bøger og workshops...
Håber at høre fra dig.

mandag den 26. maj 2014

I går søndag den 25 maj blev Camille konfirmeret...

Camille blev konfirmeret i Gershøj kirke.

Kjolen er fra 50'erne og fundet af by waltz (Lisa) som syede den om til hende og gav Camille den i gave...
Lisa fandt den i den skønne vintage butik Decor i København.

To dejlige kusiner, min farmor ville have elsket dette billed, tror hun ser det oppe fra himlen...

Camilles veninde og hendes mutti.
De så så dejlige ud i kirken.

Camille og mig den stolte mor...

Vores skønne og meget dygtige præst Helene Rasmussen.
Med Camille og momse...

Camille havde en gammel fransk konfirmant -krone i håret af små stof blomster.

Vi holdte festen på Helenekilde badehotel, skønt skønt sted med en afslappet atmosfære og ungerne har mulighed for at gå til stranden og bade.

Der var også voksne med, men kunne ikke stå for det her billed af nogle af familiens unger...

Vi spiste en skøn frokost som bestod af 5 små retter med det helt rigtige tilbehør, lækkert serveret på små brædder. Lige noget for madglade mennesker som os...

Fantastisk udsigt og slet ikke til at få øjene fra.

Børnene nød det lige så meget som de voksne, jeg kunne godt gentage det snart, men vigtigst af alt vores datters dag blev en der vil kunne huskes tilbage på, som et dejligt minde....

Ville lige dele det her med jer, kan varmt anbefale jer at tage en tur derop. Bare det at nyde kaffe og kage udenfor en sommer dag er skønt. Knus Rikke

søndag den 4. maj 2014

onsdag den 23. april 2014

Nu vare det ikke så længe så kommer der ny hjemmeside. Honning og Flora er i fuld gang...

Hej allesammen Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet noget her. Der er så mange ting Honning og Flora (Mor og Jeg) går og arbejder på for tiden. Bla. ny hjemmeside... Vi er ved at finde nye lokaler, jeg vil skrive flere bøger, holde workshops og lave et kreativt fælleskab. Mor kommer og hjælper til( det kan hun slet ikke lade vær med). I kan følge os på Facebook, der kommer lidt flere opdateringer end her på bloggen, det må jeg se at få lave om på, men det er bare så hurtigt og nemt det andet. Og sidst jeg puttede noget på Facebook (om min nyeste bog), var der 12.000 personer der så det. Det er fantastisk. Takker af hele mit hjerte. Vi glæder os hos Honning og Flora til alt det nye. Alt det bedste til jer. Og håber i nyder det smukke forår. Knus Rikke

fredag den 7. marts 2014

Hema

Hvis i skal til Belgien eller Holland og i ser et skilt med "hema" så gå ind og kig. Der er Sjove ting til børnefødselsdag og meget andet. Min slagbænk er fyldt til randen med skønne ting der fra. ❤Knus Rikke 

mandag den 13. januar 2014

Bogen giver masser af ideer til loppefund og til indretning af dit uderum, og hvordan du skaber en hyggelig og personlig stemning, der ikke bliver for højtidelig. I bogen er der flittigt strøet en række opskrifter til små delikate og nemme måltider. Det hele er lidt back to basics – det handler om personlighed, selvbyg og genbrug fremfor friværdi. Om de nære værdier og om at nyde livet og naturen og hinanden. Det er mor og datter, Birgitte og Rikke, der indtil fornyligt stod bag butikken Honning og Flora (nu Villa Viola Living), der ligger i Den gl. Gartnerbolig på Egholm Slot ved Kr. Hyllinge. Stedet skulle absolut være et besøg værd med et væld af inspirerende opstillinger og udstillinger. Bogen, som er Honning og Flora’s tredje, koster 350 kr. og kan bestilles på Honningogflora@c.dk. Du kan også finde en webshop og en forhandlerliste for bogen på HonningogFlora.dk. Se mere på denne fine blog. http://voksenlivsstil.dk/2013/12/ny-bog-fra-honning-og-flora-inspiration-til-det-gode-liv/.

gå ind og kig på denne blog... http://voksenlivsstil.dk/2013/12/ny-bog-fra-honning-og-flora-inspiration-til-det-gode-liv/.

søndag den 5. januar 2014



Honning og Flora har solgt butikken fra, til to dejlige kunder gennem mange år.
Den hedder nu Villa Viola Living.
Rikke vil stadigvæk være Honning og Flora, udgive bøger, lave artikler og indrette hjem mm.
Vi har altid haft den livsfilosofi at drømme og ideer skal leves ud...Og i mit tilfælde er der ikke timer nok i døgnet til alle de ideer jeg har. Jeg kan desværre ikke skrive så meget endnu, men der er nye Honning og Flora ting på vej. Der kommer ny hjemmeside i starten af foråret og jeg vil løbende fortælle her på bloggen om, hvad jeg går og sysler med...
Birgitte-mor hun skal på pension, men kommer og er lidt med i de nye projekter. Kan ikke undvære hende....
Glæder mig til at fortælle om de nye tiltag.
Rigtigt godt nytår og alt det bedste til jer.
Knus Rikke